Cookies med mandler og chokolade

Hej bloggen,

Jeg opdagede for en måned siden (imens jeg var på kursus på spahotel – OMG!), at jeg helt glemte at opdatere min blog på Cakemyday… men der sker bare så meget, og min mor har givet mig lov til, at jeg selv kan bestemme ret meget selv om hvad jeg skal bruge min tid på i firmaet.

Men nu har jeg lyst til at skrive igen!

Så først skrev jeg lidt om alt det der skete på Lakridsfestivalen, og nu har jeg lyst til at skrive igen.

Her for nylig lavede jeg cookies🍪 De gode af slagsen! Jeg lavede cookiedej og så valgte jeg bagefter at putte de ekstra ting i som jeg havde lyst til. ‘

Den opskrift som jeg bruger (som i øvrigt giver de mest sprøde og chewy cookies!) skriver, at man skal bruge hasselnødder og mørk chokolade, men jeg har lige fået konstateret allergi for hasselnødder😬 Så jeg valgte at eksperimentere med mandler, mørk chokolade og hvid chokolade. Så formede jeg dem til en ”normal kiks-størrelse” ca. og derefter puttede jeg dem i ovnen. Imens de var i ovnen, kunne vi ikke vente til at de kom ud, fordi de duftede så godt! Vi havde mine bedsteforældre på besøg, men de skulle gå liiige inden kagerne skulle ud af ovnen, så de kunne desværre ikke nå at smage de velduftende cookies… mine forældre kunne heller ikke vente til at de var kølet af, så da kagerne kom ud, spiste de dem imens de stadig var super super varme🔥

Idéen med at lave cookies kom til mig, fordi vi skulle have besøg af erhvervsministeren dagen efter. Jeg tænkte, at cookies ville passe godt til kaffen☕️ Da de blev sat frem, spiste ministeren 2! (det må da betyde at han godt kunne lide dem😃) og resten af de ansatte var også ellevilde med dem! ”YES” tænkte jeg bare, ”jeg har ramt plet”.

Her er opskriften sådan som jeg lavede den om:

Opskrift på cookies – nu med mandler

Opskrift på ca. 35 store cookies

  • 2,5 dl. flydende Becel
  • 2,5 dl. brun farin
  • 2,5 dl. alm. hvid sukker
  • 2 æg str. M/L
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. salt
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 6,5 dl. hvedemel
  • 100 g. mørk chokolade
  • 100 g. hvid chokolade
  • 1 dl. havregryn
  • 1 dl. hakkede mandler

Opløs bagepulveret i 2 tsk. varmt vand og bland derefter alle ingredienserne sammen i den rækkefølge, de står heroppe. Form dem runde med en ske og læg max. 10 kager på hver bageplade. De skal trykkes lidt flade til 1-2 cm. i højden inden du bager dem, fordi de ikke flyder ud af sig selv. Jeg bager dem i 10-12 minutter ved 180 grader (ikke varmluft, og ovnen skal være varm før du sætter kagerne ind). Jeg kan nemlig godt li, at de er lidt “svampede” i midten – lidt ligesom dem man kan købe hos EspressoHouse.

Hvis du vil se hele opskriften og hvordan man gør (men bare med hasselnødder og kun mørk chokolade), så kan du finde den her hos Kforkage.dk. Og så kan du jo selv bare vælge hvilke nødder og hvilken chokolade, du helst vil bruge ✌️

Hilsen Sara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *