Tag BØRNENE med i køkkenet

Der er mange fordele ved at have børn med i køkkenet:Kids-in-the-kitchen

  1. De lærer at bage og lave mad
  2. De lærer at omgås køkkenredskaberne med respekt og forsigtighed
  3. De lærer at læse opskrifter
  4. De lærer at eksperimentere
  5. De lærer tålmodighed
  6. De spiser mere varieret, når de selv har været med til at lave maden
  7. I får kvalitetstid sammen i køkkenet

Fordel nr. 6 og 7 er nok de vigtigste grunde til, at vores børn dagligt er med i køkkenet; de 5 øvrige er bare en bonus for os 🙂

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi især bager meget herhjemme, og det har vi altid gjort. Det har givet børnene et naturligt forhold til at stå i køkkenet – vi presser dem aldrig til det! Og det har nok også gjort, at Sara i dag har den passion for bagning, som har ledt til hendes opstart af Kforkage.dk.

Jeg håber, at vi som familie kan være med til at inspirere andre børnefamilier til at komme i køkkenet “alle mand”, for hvis man kan omdanne køkkenet til et slags offline frirum med plads til eksperimenter og snak om dagligdagen, så har det ofte den positive effekt, at man får meget mere at vide om børnenes dagligdag, fordi der er tid og rum til at tale med og være der for hinanden.

Og så gør det vel heller ikke noget, at børnene lærer at lave mad, så vi ved, at de kan klare sig uden at sulte, når de flyver fra reden – og at de kommer til at servere noget for os til den tid, som er så lækkert, at vi ikke behøver spise hjemmefra 😉

Kh. Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *